BIM USA | VICO SYSTEMS

02. MAJ 2014 | 16:00

Vico får spændende besøg fra USA og BIM Aarhus har derved fået mulighed for at invitere til et netværksmøde med ganske kort varsel. Den amerikanske ledelse for det integrerede BIM software Vico Office, der nu er ejet af Trimble, kommer til Danmark den 2. maj 2014, og stiller op til et eksklusivt Netværksmøde for BIM Aarhus.

Ms. Angela Giarouvtas fra Trimble deler ud af sin erfaring i forbindelse med implementering af BIM og Lean hos amerikanske entreprenører og bygherrer, og vil efter præsentationen, være til rådighed for sparring og erfaringsudveksling.

Ms. Angela Giarouvtas 
Trimble Buildings Director of Distribution, Trimble

LinkedIn

Selv om det var en solrig fredag eftermiddag i maj, havde mere end 70 BIM interesserede fundet vej til Arkitemas kantine for at høre om BIM i USA. Ms. Angela Giarouvtas fra Vico, der nu er ejet af Trimble, fortalte medlevende om, hvor langt USA er med BIM i dag. Angela delte ud af sine erfaring med at implementere BIM og Lean hos amerikanske entreprenører og bygherrer, og tog udgangspunkt i lokationsbaseret tidsplanlægning, 4D / 5D. En særlig pointe er, at man skal fastholde fokus på at planlægge i samme LOD / informationsniveau, i hvilket man efterfølgende ønsker at kvalitetssikre / kontrollere projektet. Så mange hilsener fra Angela, med tak for gode spørgsmål til oplægget, god snak i pausen og ved det efterfølgende arrangement. Hvis man ønsker mere information om lokationsbaseret tidsplanlægning er man meget velkomne til at kontakte Exigo.